Reglerne

Tillykke! Du er et skridt tættere på at vinde USD 2.000.000.

Er du klar?

Eternity II består af 256 nummererede puslebrikker. Tag brikkerne ud af rammerne, og kontroller at alle brikker (1-256) er der.

Sådan løser du Eternity II

Lav et kvadrat med alle brikkerne, med de grå rundt i kanten. Placer start-brikken rigtigt.
Match alle kanter, der støder op til hinanden – Bliv den første, der gør det, og vind $ 2 millioner!
Placer startbrik 139 som vist på pladen. Placer derefter de andre brikker med mønstersiden opad og de grå kanter langs ydersiden. Match alle farver og symboler på så mange tilstødende kanter, som du kan.
Når du har gjort dette, udfylder du en kopi af tilmeldingsblanketten eller download fra www.EternityII.com.
I Boks 1 øverst på blanketten skriver du navn, alder, adresse og telefonnummer i dagtimerne.
I de små ovaler mellem cellerne krydser du alle matchende kanter af, (farver og symboler skal matche).
Efterlad ovaler mellem ikke matchende kanter blanke. Tæl, hvor mange ovaler du har krydset af.
Dit pointtal (maksimum 480) er det samlede antal korrekt matchede kanter.
Skriv dit pointtal i Boks 2 øverst til højre på indmeldelsesblanketten. I hver celle på blanketten skriver og du tallet på bagsiden af den brik, du lagde i den celle på pladen og understreger det.
Tomy UK Ltd. Betaler USD 2 millioner eller tilsvarende beløb i den gældende valuta til indsenderen af den første gyldige tilmelding med maksimalt pointtal på 480 matchede kanter, der modtages efter lanceringen den 28. juli 2007 og inden middag GMT den 31. december 2010 (eller en senere dato efter Tomys skøn, hvis der ikke er fundet nogen vinder endnu) med alle 256 Eternity II puslebrikker arrangeret som en 16 x 16 kvadrat, hvor startbrikken er placeret som vist på pladen, alle de grå kanter danner en ramme, og alle farver og symboler på hver kant af hver brik er identisk med dem på den tilstødende kant på nabobrikken.

Sporpuslespil

Du kan få hjælp til at løse Eternity II præmiepuslespil ved at løse de mindre puslespil, Sporpuslespil 1 og 2.
Opret et 6 x 6 kvadrat (Sporpuslespil 1) eller en 12 x 6 rektangel (Sporpuslespil 2) med de grå kanter langs ydersiden og match alle kanter, der støder mod hinanden. For hvert Sporpuslespil du har løst, registrerer du din løsning på www.EternityII.com og får et hint, som giver dig den rigtige placering af en brik i præmiepuslespillet. Du kan løse præmiepuslespillet uden at bruge disse hints, men du skal placere startbrikken som vist på pladen. Sporpuslespil 3 og 4, som hver indeholder endnu et hint til præmiepuslespillet, vil blive lanceret i begyndelsen af 2008. Yderligere Sporpuslespil kan blive lanceret senere efter Tomys skøn. Der er ingen præmie for at løse et Sporpuslespil.


Sådan sender du din tilmelding 

Læg din tilmelding i en forseglet kuvert med dit pointtal skrevet i øverste venstre hjørne. Send den anbefalet til Eternity II Adjudicators, 117 Smug Oak Business Centre, Lye Lane, Bricket Wood, ST. ALBANS, AL2 3UG, så den er fremme senest til middag GMT den 31. december 2008, som er første prøvedato, og derefter
hvis der ikke findes nogen direkte vinder til middag GMT den 31. december 2009 og 2010, som er anden og tredje prøvedato.
Bevis på afsendelse accepteres ikke som bevis på modtagelse. For at få et bevis på modtagelse skal du lægge en åben kuvert med dit navn og adresse i en kuvert adresseret til dommerne med ordene ”Leveringsbevis” i øverste venstre hjørne. Tilmeldinger er underlagt Tomys copyright og bliver ikke returneret.

Betingelser

Alle tilmeldinger modtaget mellem lanceringen og slutdatoerne vil blive opbevaret sikkert og uåbnet, indtil næste prøvedato, hvor de vil blive åbnet og bedømt efter modtagelsestidspunkt. Den først modtagne tilmelding med et gyldigt maksimalt pointtal på 480 matchende kanter vinder præmien på $ 2 millioner. Hvis der ikke findes nogen direkte vinder kan Tomy efter eget skøn udlodde en mindre præmie for det højeste pointtal siden lanceringen. Vindere skal betale evt. skat af præmier. Vinderen vil blive underrettet via post, telefon eller e-mail inden for 14 dage efter prøvedatoen. En vinder skal give tilladelse til at hans eller hendes navn, billede, hjemby og løsning bliver brugt til markedsføring. Resultaterne af hvert års prøve, oplysning om evt. vinder og detaljer om præmier for delvis løsning bliver offentliggjort i London Times og New York Times samt på www.EternityII.com.
Spillet er åbent for alle personer over 18 år bortset fra opfinderne, Tomy, dommerne eller associerede virksomheder eller medarbejdere og deres familier. Det er dog ikke muligt at deltage i Holland, Japan [Tyskland], Østrig, [Italien], Florida, Maryland, Vermont North Dakota eller Arizona. Du kan finde detaljer om hvordan personer bosiddende i disse områder kan deltage, og hvilke præmier de kan vinde, ved at besøge www.EternityII.com. Dommerne er ikke ansvarlige for tilmeldinger der er forkert adresseret, gået tabt, beskadiget, forsinket eller ødelagt i posten og vil diskvalificere tilmeldinger, som er underfrankerede, forsinkede, ændrede, ulæselige, ugyldige, overdriver pointtal, sendt af deltagere under 18 år eller på anden måde er i modstrid med disse regler. For at beskytte andre deltagere diskvalificerer dommerne enhver deltager, hvis eksistens er blevet offentligt kendt før den årlige prøve, der efterfølger indsendelsen samt enhver deltager, som offentligt har afsløret detaljer om nogen af Eternity II brikkerne.
Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du at være bundet af disse regler, som dommerne fortolker dem. Deres beslutning er endegyldig. Der indgås ingen korrespondance. Enhver deltager, der prøver at korrespondere med dommerne, vil blive diskvalificeret. Den engelske tekst er den gældende. Konkurrencen afholdes i henhold til engelsk lov.

Held og lykke!